BESTIL TID

HVEM ER VI

SKRIV TIL LÆGEN

FIND VEJ

 

 

Velkommen til Lægehuset Amagerport

Klinikken kører videre som hidtil under navnet Lægehuset Amagerport.

Fra 1. maj 2024 stopper Læge Emma Nyberg i klinikken. Læge Trine Wagner starter i stedet som kompagnon.

Læge Jeppe Rosenstand og Christina Hoppe er fortsat i klinikken.

 

Vaccination mod Corona, influenza og Pneumokokker. 

Varetages i sæsonen 2023/2024 af Regionerne

 

Vi har konsultation efter aftale

Ved afbud mindre end 48 timer før planlagt tid, beder vi dig ringe på vores akutnummer 20 58 90 70, så en anden patient kan få gavn af tiden. Ved afbud mere end 48 timer før planlagt tid, kan der sendes en mail.

Hvis du henvender dig vedrørende dit barn eller anden pårørende, skal du altid oprette personen selvstændigt. Brug ikke forældres cpr-nummer ved henvendelser om børn, da de skal oprettes på samme måde som voksne.

Ved ønske om akut tid vil vi bede dig ringe så tidligt som muligt på dagen.

For andre ikke hastende henvendelser som receptfornyelser, tidsbestillinger med mere, kan du med fordel ringe senere på dagen eller foretage anmodningen elektronisk via vores hjemmeside.

Emailkonsultation er beregnet til korte og præcise problemstillinger eller svar. Hvis din henvendelse er mere kompleks, kontakt da venligst klinikken mhp. en konsultation, enten pr. telefon eller selvbookning.

Sygesikringen kræver, at det gule sygesikringsbevis indlæses ved ankomst. Dette er en forudsætning for at vi modtager betaling for behandlingen.

Børn kan bruge deres forældres sygesikringsbevis indtil de fylder 18 år.

Ventetid:

I perioder er der ventetid på telefonen (ofte mandag og fredag), men vi arbejder så hurtigt vi kan. Der kan maksimalt stå 10 opkald i telefonkøen, hvorefter telefonen “bipper” optaget.